ARTOmania og utopia ,Portefolie nr. 2

Portefolie opgave nr. 2
Portefolieopgave nr. 2 vidensmedier

Ordtælling: 3370 ord eksklusiv noter og litteraturliste.

To be online or offline is the ...... or is it ?

Artomania og utopia

Arto - Venner, fællesskab & underholdning

Danmarks største ungdoms site med omkring en halv million medlemmer.

Få dit eget billedgalleri, gæstebog, vennebog, kalender og meget mere :-)

Indledning med valgt emne og problemfelter:


Arto`s banner reklamens budskab er at Arto = Venner, fællesskab og underholdning. Arto som som i 2004 blev opkøbt af Freeway online koncernen har gennemgået en dynamisk og skelsættende udvikling. En udvikling, der har stået på siden 1998 til dag. Men arto er også meget mere - ved en konkret iagtagelse og analyse viser det sig, at Arto tilbyder sine on og offline brugere ( note 1) et gratis 24 timers online medlemskab.

På betjeningspanelet er der både funktioner som persontest, quizz, spil, blogs, debat og chat, og kommunikationskanaler, der giver mulighed for indbyrdes brugerpåvirkninger, inspiration, ideer og budskaber til holdning og værdidannelse - døgnet rundt.

Dette sker på de unges egne præmisser i delvist frirum som Arto tilbyder - langt væk fra skole, lærere og forældrenes påvirkning. kontrol og overvågning. Dette er klart attraktivt for de unge i deres frigørelse og dannelses proces - men der også en risiko for, at det kan komme til at koste dyrt personligt og skolemæssigt, hvis de unge indsnævre sig til at de kun vil lade sig påvirke af venners interesser og værdier, samt af andre mere perifere og skrøbelige medie og fritidsrelationer.

Det er meget tvivlsomt om en Arto profil, der skriver at vedkommende f.x har 441 venner, kan have et seriøst og udtømmende relation til en så stor "vennegruppe". Holdningen til - at venner kommer og går er udtalt, når man læser de forskellige blog og debat indlæg på arto.

Det er let at acceptere en anmodning om et venskab, men næsten lettere at delete et venskab. Det er jo just a click away .

Om Arto -utopia leverer det nødvendige korrektiv til realverden, vil blive undersøgt i denne opgave, idet umiddelbart giver Artoutopia de unge en fascination og lystfølelse, hvor det er i samspillet med andre unge, at den unge artoprofil opnår en følelse af magt op kompetence over egne valg og fravalg, identitets leg og afprøvning, samt frirum til grænseafsøgning.

Denne magt giver den unge Artoprofil en følelse af at være sin egen puppet master i en ubegrænset og adgangsfri online verden - men spørgsmålet er om de unge i off-line verdenen = realverdenen, har den nødvendige konkurrence / samarbejdes korrektiv på f.x uddannelsesstederne og arbejdspladserne med andre, som her er i alle aldre og repræsenterer andre værdier og erfaringer, som også positivt er med til i høj grad og danne og udvikle de unges selvfølelse og identitet.

Faren for at de unge i Artoutopia kan forføre sig selv til at handle, tænke og føle sig som meget mere kompetent og mere unik end i sine jævnalderende er absolut også en risiko - det er ikke kun på udseende, personlighed, job, uddannelse og status at unge konkurrerer. De konkurrerer også selvkritisk mod sig selv - er jeg smuk, dejlig, elsket og social accepteret og populær ?. Den evige sociale og egen bekræftigelse er stadig central for de unges identitetfølelelse og dannelse.Det er især pigerne, der har focus på dette felt.
En pointe er også, at når man som ung kan føle sig hægtet af i off -line verden kan man tilsvarende forfalde til kompensere i online arto utopia.

Man kan ved selvsyn iagttage dette fænomen, hvis man besøger random og nærlæser de forskellige arto profiler.


Problemfelter, afrunding og perspektiv del.

Denne opgave vil indsnævre problemfelter til 2 hovedele (Ad 1+2) samt en afrundnings og perspektiv del.

Ad 1) Er der en sammenhæng eller modsætning i de unges udviklings og dannelsesprojekt mellem artoutopia og de kommercielle virksomheders tagging af de unge som forbruger ?

Ad 2) Er der i sammenhæng eller modsætning i skole, uddannelserne, forældrene mellem de unges udviklings og dannelsesprojekt i artoutopia ?

Afrundning og perspektivdel : Hvordan er de unges online identitets og dannelse perspektiv set i forhold til fremtidens biblioteks udfordringer ?


Baggrund og kontekst

Tidens unge som det så poetisk lyder er tilsyneladende delt i en online og offline virkelighed eller det nærmere således at tidens unge i virkeligheden er både on and off på en samme tid.

Artoutopia er min beskrivelse analyse term, idet denne beskriver - hvad Artoutopia idealtypisk set handler om: unges drømme, følelser, social accept, kærester, uddannelse, personlig udvikling og arbejdsmæssig fremtid.

Eller sagt på en anden måde; at den ungen finder en social og personlig Artoutopia platform, at definere sit liv,værdier og muligheder udfra.

Livet leves ikke kun roserødt og ukompliceret.Det skal også leves med de modsætninger, knubs og udfordringer som livet også byder på.

Der er ihvertfald ikke skarpe skel i on og offline realtid i den unge Arto brugeres selvforståelse og handlinger i det vi kalder realverden eller realtid og deres udlevede virtuelle online tid - viser min konkrete nedslags Artoutopia - analyse.(note 3)

Opdelingen af unge gruppen vil jeg fortage for at styrke perspektiveringen og analysengrundlaget og begrænse gruppen til 1) de 12- 18 årige og 2) de 18- 28 årige dels fordi de unge grupperne har et fælles identitet og fælles dannelses livs projekt og dels fordi der på nogle karakteristika er fælles udgangspunkt og andre forskellige.

Analyse, problemfelter,diskussion og refleksion

Min nedslagsanalysen på Arto ´s random (note 3) er valgt for at påvise, at de valgte brugerprofiler både er et focus område for de unge i sig selv med frigørelse, identitets og dannelsesudviklingsprocesser til følge men også et vigtig og modsatfyldt debat og diskussionstema på Artoutopia universet: Miljøet,forældre,familie,venner og bekendte, skolen, uddannelsesstederne, klubber og interesser, underholdnings og forbrugsmarkedet og ja internettets 2.0 websteder og andre elektroniske tjenester opleves som mod og medspiller af den unge Artoutopia bruger.

Min analyse (note 1) og nedslagsanalyse viser også, at der er selvsagt mange mere eller mindre latente modsætninger/brud/konflikter og påvirkningskanaler i Artoutopia brugeren.

Ad 1 )

Arto - brugeren er primært den 12- 18 årige ( It-borger.dk opdeling ) og fordeler sig mellem begge køns repræsentation og den sekundære Arto unge gruppe de 18- 28 årige er også tilstede men mindre repræsenteret Denne gruppe lader sig repræsentere i højere grad på Myspace og Facebook.

Men det betyder ikke at andre profiller og andre aldre er repræsenteret. Blot er Arto udpræget skabt som unge univers - som modsvarer de unge behov, drømme - samt ønsker om vidensdeling og inspiration.

For begge unge grupper er de sociale digitale web.steder 2.O identitets og dannelses tumle pladser, hvor leg og alvor, interesser, grænseoverskridning, værdier og socialt accept, seksualitet og følelser, sociale netværk og vidensdeling er konstant i spil i døgnets 24 timer !

Behovet for identitetsudvikling fra barn til tidlig voksen er markant i forhold til Artoutopia universet. Hver 3. ung i alderen 12. - 18 bruger er i følge IT.borger dk mindst 2 timer hver dag på digitale 2.0 web netværks steder, hertil kommer mobil snak , sms,musik,film og It baserede skole undervisning

Ansigt - til ansigt kommunikationen, samtalen, mødet om fælles sociale oplevelser og aktiviteter til sport og andre fælles fritidsaktiviteter er faldende og de individuelle forbrugsroller stiger!

Dette underbygges også af TDC markedsanalysen: Indsigt og virkemidler af unge gruppens forbrugsmønster og adfærd.Her skal kun fremdrages det væsentlige til forståelse af Arto unge brugerens on - and off - line adfærd og univers.

I følge TDC markedsanalysen fremgår det, at de unge her opdelt mellem piger og drenge og udeboede og hjemmeboede fra 12- 15 årige og 16 - 28 årige har fælles forbrugsinteresser og mønster - men også er forskellige, idet de går fra ønsket om konformitet og social accept , til ønsket om en mere unik personlig identitet med (lidt) kant , men stadig med ønsket om social accept i følge TDC markedsanalysen.

De unges penge til forbrug signalerer overskud, accept og personlig udstråling - hvis modsætningen er det anderledes, de "taberagtige" og marginaliseret unge, der af en eller anden grund ikke kan eller vil være med i ræset.


De i TDC markedsanalysens unge grupper forefindes også blandt Artos brugere, og som sagt bliver de "taberagtige" ofte ignoreret eller mobbet: de kan bruges som skræmmebillede på "hvor kikset og taberagtigt man kan være".

De rigtige signaler betydning fremgår også af min Arto nedslagsanalyse: de skal bruges i konkurrencen om den rigtige kæreste, job, bolig og familie. Det har sin fascinerende fordel, at du er i f.ex er arto, facebook,Myspace online miljøet, og måler dig med og konkurrerer mod de samme bruger profiler, der selv udsender de lignende signaler og tolker proaktivt på dem.Men de unge er også meget kritiske forbrugere, der vil have mest muligt for pengene.


Det kan siges, at de unge både er en slags offer og selv en slags "bøddel". Den unge Artoutopia bruger lever i et konkurrerende økonomisk kapitalistisk samfund, som er forbrugsorienterede ,men også stiller ubønhørlige krav.De kommercielle virksomheder f.eks. Nokia, Sony- Ericson og Gucci tilbyder en tillokkende byttehandel: vi sælger dig varer og du får drømmer om og hvad du betaler for.

Denne både skjulte og åbenlyse pagt går ud på, at levere forbrugs(holdnings)værdier til de unge - jo mere (kvalitets)forbrug de køber af dyre - unikke mærkevare jo mere prestige og lånt selvsikkerhed får den unge - til at promovere sig selv og opnå social status og accept.

Men man skal ikke forlede sig til at tro at de unge bare er ukritiske forbrugere går benhårdt efter mærkevarer - men til billigst mulige penge.Mobil telefonerne,sms,e-mail,blogs og chat er kanaler som de unge bruger suverænt og effektivt. Ofte uden om forældrenes og andre autoriteters viden.

Omvendt er de unge som falder ind under dette paradigme også en slags " mobbebøddel ", dvs de unge som ikke vil eller har råd til at indgå i det dyre mærkevare ræs, er i risiko for udstødning og mobning. Andre anderledes unge er således også et "ubehageligt korrektiv" til den konforme forbrugsorienterede unge - idet modbilledet siger, at man kan faktisk sige nej til forbrugsræset og der også andre værdier at styre sit liv efter end forbrug og power - shopping.

Det er helt tydelig, at den forbrugsorienterede unge med mobningskant, klart er repræsenteret på Artoutopia websiden.Over for dette faktum har Arto da også fastsat håndfaste retningslinjer for arto brugernes adfærd og ytringer på Arto. (se note 3)

Ad 2 )

Det er markant i min analysedel , at de unge Arto brugere i sin identitet og dannelse proces er meget optaget af seksualitet, afprøvning af grænser, følelser og social accept.

Mange af de sendte beskeder og debat sider er præget at disse træk og mange seksualiserede ytringer mellem de unge til unge kan set fra en "voksen vinkel" opfattes som meget grænseoverskridende. Selv synes nogle af unge aktører ikke, at det skal tages så alvorlig - de betragter nærmest som et game om, hvem der kan sige de mest klamme og frække ting og hvem der først står af (kylling syndromet) i den gensidige besked /debat kommunikation

I denne forbindelse skal det også påpeges ,at der selvfølgelig også har været og er personer med pædofile tilbøjeligheder, som prøver under falsk identitet, at fange de unge til en eller anden form for seksuelle lege og praksis. Dette er dog i aftagedet- da Artoutopia kræver ID /CPR registrering og dokumention, hvis man vil ind på den lukkede chat siden.

Der er hot og not lister,livechat, fildeling, blogs, vidensdeling og lagring som også er en stor del af Artoutopia brugerenes adfærd, der tilbydes venne gæstebøge, vennetjenester, top 10 lister over mest hypet og populære ting, mails, online spil, musik, magasinet artomania, mange klubber, uploading af fotos til billedgallerier m.m.

Faktisk finder der både formel og uformel lærings sted på Artoweb platformen lige fra ytringer "hello, hvordan løser jeg denne matematik opgave" til " jeg skal lave en æblekage - er der nogen der har en god opskrift ?"

Arto er paradoksalt nok både i en virtuel ansvarlig forældrerolle, men leverer en 24 timer virtuel platform på fuld drøn for en ung parallel on-line verden i forhold til skolen og forældrene.

I det virtuelle rum oplever social accept og positiv feedback, der er ingen"dumme" spørgsmål og det at give og modtage støtte fra andre er bare "nice" og styrker ens selvværd og selvfølelse.

Et hvilken som helst lille eller stor projekt er ikke for "latterligt eller for dumt" at fremsætte på Arto - hvis det er og opfattes ærligt ment: Til gengæld er de unge meget hårde ved hinanden, hvis de oplever/afslører at andre unge faker eller har andre motiver bag deres ytringer f.x tilbud af overskridende seksuelle art.

Arto opfordre til afrapportering - såfremt nogle unge finder ytringerne perverse og grænseoverskridende og de pågældende kan risikere at blive afvist som forsættende Arto - brugere og vurderes udfra arto´s eget regelsæt om brugeprofilen kan helt, delvist eller slet lov til forsætte.

Der er unge der synes, at Arto overtager skolen og forældrenes kontrol rolle for meget og andre unge synes, at det er OK og dermed mere trygt at færdes på Arto.

Arto har også et elektronisk filter, der automatisk går ind og søger efter obskønne ord, fotos og adfærd.

På en lidt skæv måde kom denne problematik frem til mediernes kendskab i 2007, da især Ektra bladet oprettede fake - profiler og med aktionen blev potentielle pædofile hermed blev fanget på krogen. Efterfølgende fik Arto skylden i mediedebatten, da de jo leverede 2. web platformen, hvor de formastelige handlinger kunne finde sted.

Arto besluttede derfor, at opruste sikkerheden og eliminere mest muligt, de potentielle pædofiles jagt marker. Idag Arto har således over 100 frivillige, der overvåger Arto døgnet rundt. Det siger sig selv, at det ikke er muligt at overvåge alt, derfor har Arto nogle elektroniske "firewalls" der kan opsnappe obskønne og perverse ytringer. Arto kan i givne tilfælde checke ophavspersonen og alt efter grovheden give advarsler, periodisk eller permanent udelukkelse fra Arto som bruger - ja sågar politianmelde.

Nogle af de frivillige ser også på fotos der uploades, andre ser på chat siderne og nogle deltager "fagligt" på debat siderne.

Derudover er der frivillige, som agerer som administratorer, der fjerner mobbe og chikane indhold og tekniske supportere, der står tilrådighed for Artobrugere, hvis de har web site - funktionsproblemer, som formentligt ikke sker så ofte på den meget velkørende, brugervenlige og overskuelige Arto side.

Det er mit indtrykt, at Arto gør et seriøst arbejde for at højne sikkerheden og trygheden for brugerne. Men der er jo altid - smutveje og nogle søger stadig at oprette falske profiller, men det er blevet klart sværere i forhold til Arto´s regler,muligheder og sikkerhedspolitik og procedure.

I det omfang jeg har besøgt siden har der ikke været nogle tekniske udfald eller problemer Arto siden er hurtigt, logisk opbygget og med et meget brugervenlig betjeningspanel, som er en 3 - delt åben platform, en for alle besøgende, en for registrerede bruger platform og en VIP betalingsplatform.

Arto´s reklame platform spiller altså her en rolle som connection mellem online og offline verdenen, hvor arto brugeren dels kan få tip om hvad der must haves in moment - og samtidig vidensdele med venner om dette produkt er cool og right now.Omvendt kan Arto tjene reklame kroner samtidig at de fastholder og udbygger deres relation til de unge - da de ikke basere deres service og tjeneste direkte på indtjening på brugerne men via bl.a reklame salg.
Internet reklamer på Arto, msn , spil web sider, sport relaterede websider får opmærksomhed fra drengene samt diverse købe magasiner tiltrækker især pigerne.


Afrunding og perspektivering.

Min gennemgang af problemstillingerne har vist, at der mange aktører omkring den unge Arto bruger. Forskellige modsatte interesser gør sig gældende. Den unge arto bruger er idag tagged for forældre generationen, som er usikker og opfattes om kontrollerende forældre , som selv var unge i 70,erne og start 80,erne, men er som mediehåndterede personer fra en analog medietradition ofte afgørende forskelligt fra de digitaliserende unge.

I denne periode var mediekanalerne radio/TV, båndoptagere, kassettebåndoptagere,Walkman, og grammofonen dominerende. Ungdomsklubber,skolen, blade og magasiner, diskoteker, sports og fritidsklubber var det identitesskabende påvirknings og bevidstrum - men i modsætning til deres børn og unge, der idag er on -line næsten døgnet rundt ,var mediebruget og aktiviteterne i 70,erne og 80,erne mere styret og tidsplanlagt.Medie forbruget er idag helt opløst og fragmenteret i tid og rum.

Samme modsætnings grad er der mellem skole - samfundsinteresser på et uddannelse og opdragelse plan, hvor de unge skal tilegne sig til at erhverve sig kvalifikationer , kompetencer og identitet - og på den anden side er de kommercielle virksomhedsintersesser, der lever af at en byttehandel med unge, hvor de køber sig til identitet, prestige og selvtillid - og de betaler ofte dyrt for denne pakke

I forhold til forældre og skole kontrol og interesser har de unge via 2.0 websteder som Arto, Facebook og Myspace fået mulighed for at opbygge og vedligeholde parallelverden, hvor de oplever at de går fra passiv tilskuerrolle til en aktivt online deltagerrolle = på vej til blive voksen i off-line .

I denne online verden er alt i princippet muligt, selviscenesættelse og skiftede identitetsdannelser er med til at afklare og påvirke de unges livsveje; det bidrager de digitale sociale 2.0 websteder i høj grad til. Ikke mindst Arto.dk giver brugerne denne mulighed.

De notoriske mange arto brugere, med deres kommercielle forbrug og fascination er selvfølgelig en grund til at de unge tilsyneladende oplever, at få værktøjer til at begå sig socialt og hjælp til at blive motiveret til voksenvalget med det rigtige karriere og unddannelsesforløb. Problemet er at denne "alliance" mellem de kommercielle markedsaktører er skrøbelig og usikker.Den fungere kun, hvis der leveres kolde kontanter fra de unge til de kommercielle markedsaktører.

Selvom Arto forretningen gør meget for at legitimere deres tjenester og tilbud til de unge - er der stadig problemer med sikkerheden og chikanerierne brugere indbyrdes.
Arto har derfor indgående aftale med PhD ungdomsforskeren Marlene Charlotte Larsen, som konsulent for de unge og deres forældre - noget jeg iøvrigt er noget betænkelig over på forskningens vegne, trods de formentlige gode hensigter fra begge parter.

Marlene Charlotte Larsen har som Ungdomsforsker undersøgt, beskrevet og analyseret Arto unges brug af Arto som socialt 2.0 websted.Der kan derfor nu og fremadrettet være nogle interessemodsætninger mellem Arto koncernen og den frie og uafhængige forsker position !

En anden spiller om de unges gunst er bibliotekets fremtid som digital medieplatform, der skal kunne tilbyde de unge i det mindste fysiske og it -platforme - så biblioteket kan blive for de unge et spændende og fascinerende alternativt identitet og dannelse værested.

Fremtidens bibliotek kan være gode og ansvarlige mødested for de unge i online og offline verdenen.Fri for forældre og skolens omklamrende påvirkning og kontrol.

Visionen som jeg ser den, må være at de unge bliver gennem praksis bliver kritiske og kreative og innovative mediebrugere, så de bruger andre sider af sig selv - en sider som Arto giver mulighed for som platform mellem de kommercielle virksomheder og de unge. Bibliotekaren skal fremafrettet nedtone sine sine snævre faglige spidskompetencer og erhverve sig nye såsom service minded organisator, medie guide, kreativ innovations konsulent, der kan spille sammen med og lære af de unge samt være åben overfor at unge også er eksperter : As a do´er and how to do it.

Der er som bekendt allerede taget konsekvens at denne udvikling med den nye studieordning : Biblioteks og infomationsvidenskab ligesom forskellige progressive biblioteker afvikler projekter og tiltag, der skal understøtte denne udfording og dette behov og mulighed for at få flyttet de unge som enten fraværende eller passive brugere til aktive vidensdelende bruger i fremtidens bibliotek & mediehus.Helt fagligt handler det også om rekruttere og fastholde de unge som ja i mindre grad biblioteksbrugere og i højere grad mediehus brugere.Et sted hvor der efter alt at dømme er taget skridt til at konkretisere et sådant mediehus, er projekt nyt Århus mediehus.

Men under alle omstændigheder skal der fagpolitisk og politisk leveres i modspil til spare kommunerne og den nuværende regerings biblioteks, medie og kultur politik. Ellers taber vi, forældrene, skolen,virksomhederne og samfundet de unge på gulvet - og dermed bliver det de unges samfundssociale og demokratiske kompetencer som kommer i spil.Til opgavens hovedtitlen To be online or offline is the ...... or is it ?.
Er svaret svaret Ja , at on og off line verdenen er blevet en stor del af samfundets medieudvikling og de unges hverdag, og de 2 verdener kan være adskildt,men også integreres i visionen om de nye (biblioteks)mediehuse - og er den store udfordring og mulighed for alle aktører,de faglige organisationer,biblioteksansatte,lærere,administrative og de studerende.


Michael Abildgaard



Litteraturliste




Bruhn Jensen, Klaus (2008) Medier og samfund, grundbog (kap.1+3 og kap.5)


Finnemann, Niels Ole (2005).Forlaget Samfundslitteratur. Grundbog, Internettet i mediehistorisk perspektiv.

Hjarvard, Stig (2005) Det selskabelige samfund, Essays om medier mellem mennesker. 2. udgave. (kopi fra gennemsynsmappen)

Hjarvard, Stig (2005) Altid i kontakt (s.147 - 155) Kopi artikel fra gennemsynsmappen

Juel, Henrik (1997) Multimedier - teoriudviklingen og kroppen (s.13 -27 Kopi artikel fra gennemsynsmappen)

John B. Thompson (2001), Hans Reizels forlag (s.7 forord) + s 228 - 241 kopi artikel fra gennemsynsmappen

Castells, M. (2003). Internet galaksen: refleksioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet (kopi artikel fra gennemsynsmappen.

TDC Markedsanalysen, indsigt og virkemidler, Martin M.Hansen, Marketingschef,TDC Mobil Norden.

Larsen Charlotte,Marlene (2007) Fremtidens biblioteksbrugere , DF revy (15 - 17 kopi artikel fra gennemsynsmappen)

Cefu rapport udarbejdet for Roskilde bibliotek, Unge og biblioteker 2006

Bibliotekspressen, nr. 14, 2008 s 20 - 21

Bibliotekspressen, nr. 15, 2008 s.10 - 12



Brugt som nedslagsanalyse objekt i perioden uge 41 - 42

Arto.dk : Arto - Venner, fællesskab & underholdning

+ artomania magasin nr.16

It borger.dK http://www.it-borger.dk/






Note 1 )

Arto er en meget stor web. 2.0 side hvor der i følge arto´s egne oplysninger den 18.10 kl.13.33 var der 17.44o online med 873 sidehenvisninger i sekundet,oprettede 906.850 profiller heraf 455.370 aktive in the moment !
Jeg har for sandsynlighedens skyld lavet lejlighedsvise stik prøver for at checke om tallede umiddelbart virker valide. Hvad de gjorde.
Ifølge It -bruger er mindst 300.000 daglige besøgende, 130.000 bruger blog funktionen og hver dag uploades der mindst 50.000 fotos. Endvidere der etableret over 23.000 klubber med et meget bredt indhold fra mit kæle dyr,bageklubber til hvordan scorer jeg drømmefyren(e).
En af den mest brugte funktion er stadig at finde nye venner - og udvikle og vedligeholde til venner og relationer de unge allerede har i off-line verdenen.
Hver 3 ung i alderen 12. - 18 bruger i følge IT.borger dk mindst 2 timer hver dag på digititale 2.0 web netværks steder hertil kommer mobil snak , sms,musik,film og It baserede skole undervisning.

Note 2)

Begrebet on og off line er fastlagt og defineret af Marlene Charlotte Hansen i sin PhD speciale om unges brug af Arto, 2005

Note 3 )

Hvis man iagttager denne påstand henholdvist via arto og facebook brugerplatformen er det meget tydeligt at se udtryksforskellene , på værdier,interesser og holdninger selvfølgelig mest hos de uddannelsesøgende unge en af de mest tydelige foreskelle er at de unge 12 - 18 årige er
Fra en impressiv ,sårbar og åben psykisk tilstand (den tidlige unge gruppe)er det det mere ekspressive, hårde og eksperimenterende (den senere voksne- unge gruppe), der nu konstituerer sig i selvvalgt udtryk og tøjvalg, som sagtens kan være et stil crash uden at føle at man er en outsider og man har modet til at udlevet sine præferencer for alternativt kultur og musik.Den sociale bevidsthed giver også mulighed for erkendelser af ens egen sociale og økonomiske baggrund med arv og miljø, på godt og ondt.
En af TDC markedsanalysen pointer er at i den tidlige teenage alder 12 - 15 år sker der store fysiske og psykiske forandring, hvilket medfører en næsten permanent følelse af usikkerhed og derfor drages denne gruppe unge mod konformitet(mærkevarer) og social gruppe accept for at skabe ligevægt med en diffus identitetsfølelse omvendt sker der i den anden unge gruppe de 16--28 årige en større lyst til at skille sig ud fra mængden (nu er alt stræben og hypet omkring mærkevarer blevet out og barnagtig) det gælder om at finde sig egen unikke stil - ved hjælp af en stærkere identitetfølelse - baseret på erfaringer,valg og fravalg,konflikter og sejr og nederlag fra off - line verden Den unge sender signaler om jeg er med på beatet og det giver en rar følelse af social kontrol og accept
Markedsanalysens understreger at det er en stor aldersgruppe at undersøge som segment - men det viser sig udfra et udviklingspsykologisk perspektiv at de unge grupper går fra børn,unge til voksne identiteten ved at gruppe 12- 15 årige er de er konforme på den dyre måde(HER LÆST SOM MÆRKEVARER) CUCCI. LOUIS VUITTON OG BURBERY) og ønsker først fremmest social accept med ligesindede, hvor gruppe 16 - 28 år er kendetegnet ved personlig stil og social bevidsthed - mærketøjet skal passe min stil og sættes sammen med andre udtyk som er bliver unik på den seje måde.

TDC´s markedsanalyse fastslår omend ud fra en kommerciel interesse at de unge er til at nå med kommercielle budskaber, men kun mest effektivt, der hvor de unge er i forvejen F.eks on the go i toget, bussen og metroen, på strøget , i biograffen, diskoteker samt unge væresteder, ungdomsklubber og skoler.Kort sagt der hvor opholder sig når de ikke er i skole, på fritidsjob eller on line - som TDC siger: de unge er der jo i forvejen og så ser man også reklamerne.Derimod er de traditionelle tv- reklame kanaler ikke som effektive - de målrettede unge reklamer risikerer, at forsvinde i myldret af andre reklamer.


Note 4)

Min analyse måde bygger dels på Stig Hjarvads - Esssay "det selvskabelige samfund" og Artiklen "Altid i kontakt" - samt Klaus Bruhn Jensens "Medier og samfund", Kap. 1+3 og kap.5.

Derudover har jeg forholdt mig til Artoutopia universet set som en afsender-modtager og budskab/indholdskanal udfra en kritisk analyse, der søger svarene på hvad,hvordan, hvorfor og perspektiverer udfra den opnåede viden og indsigt.